Et år efter jordskælvet: Børn i Nepal får uddannelse

Et år efter jordskælvet ramte, leverer Oxfam og IBIS vand og hygiejneundervisning til en skole i distriktet Gorkha i Nepal. En hjælp, der har gjort forholdene endnu bedre end tidligere.

18-årige Tangita Pariyar er en af pigerne på skolen i byen Chapabhangyang. Hun havde aldrig hørt ordet jordskælv før 25. april sidste år. Godt nok havde hun oplevet nogle små skælv før, men det var ikke noget af betydning. "Jeg lå og sov på mit værelse, da det skete. Og så skyndte jeg mig at løbe. Min mor var der også. Jeg kan ikke huske, hvor længe jordskælvet varede, men det føltes som meget lang tid. Der lød en høj lyd. Da jeg kiggede rundt, begyndte alt at ryste, og menneskene omkring mig begyndte at græde højlydt. Der var nogen, der råbte. De var meget fortvivlede. Alle græd,” fortæller Tangita. Tangita Pariyar på 18 år foran den nye skole, der blev bygget efter jordskælvet i 2015. Foto: Kieran Doherty/ Oxfam  Byens skole blev ødelagt under jordskælvet for et år siden. Men eleverne havde brug for at fortsætte deres liv og blive ved med at gå i skole, så derfor flyttede de skolen til et andet sted. "Da vi flyttede til den nye skole, kunne vi faktisk bedre lide den end den gamle. Før var der nemlig ikke nogen døre til toiletterne - men på den nye skole er toiletterne virkelig gode,” siger hun.Støt uddannelse og demokrati i verdens fattigste lande De 300 elever på skolen har fået toiletter til både drenge og piger med sæbe og spande samt en ny vandforsyning. De bliver også undervist i hygiejne, hvilket foregår opdelt i drenge og piger, så pigerne kan snakke frit om for eksempel menstruation. "Det er meget nemmere at stille spørgsmål, når drengene ikke er der, for ellers bliver vi generte og flove over vores krops forandringer," bemærker Tangita. Hjælpen har skabt store fremskridt. Den nye skole er midlertidig, men Tangita er bare glad for, at hun og kammeraterne stadig kan gå i skole og få undervisning. ”Jeg var bange for, at jeg ikke skulle have undervisning i meget lang tid,” forklarer hun. En begrundet frygt, eftersom børnene ikke fik undervisning i en hel måned efter jordskælvet. Hendes yndlingsfag er engelsk, men hun drømmer om at blive kunstner en dag. Skolen kan være med til at opfylde hendes og de andre børns drømme.