Borgernes ret til at deltage i beslutningerne om deres eget liv er en væsentlig del af IBIS’ uddannelses og demokratiaktiviteter i Sierra Leone.
Det spæde civilsamfund i Sierra Leone står over for en række store udfordringer, som der skal findes varige løsninger på. IBIS støtter nu dannelsen af netværk og alliancer mellem mindre organisationer, så de kan trække på hinandens erfaringer og stå stærkere i mødet med myndigheder og donorer.
IBIS samarbejder og støtter organisationer og de folkevalgte i opbygningen af gode demokratiske institutioner. Eksempelvis ungdoms – og kvindegrupper og forældrebestyrelser.
IBIS har arbejdet i Sierra Leone siden 2006. Det første projekt handlede om i høj fart at få store børn og unge gennem grundskolen, som de var gået glip af på grund af års borgerkrig.
Siden er IBIS i Sierra Leone vokset og har nu 30 medarbejdere og en omsætning på 14,2 millioner kroner. I dag handler IBIS’ arbejde stadig om uddannelse af børn og unge, men også i høj grad om at opbygge demokratiet til gavn for de fattigste. IBIS har 14 forskellige civilsamfundspartnere i Sierra Leone.
Country Strategy
IBIS in Sierra Leone