Guatemala
Kampen mod diskrimination
Uden en identitet og et selvværd, der står respekt om, er det svært at gøre sig gældende.
De oprindelige folk i Guatemala – maya-indianerne – er udsat for en voldsom diskrimination på alle niveauer i samfundet. Denne diskrimination og marginalisering af maya_indianerne gælder både skolegang, adgang til jord og politisk indflydelse. For at komme denne diskrimination til livs og skabe et bedre og mere ligeværdigt grundlag for maya-indianerne, er IBIS gået i samarbejde med otte indianske organisationer med det formål at styrke maya-indianernes identitet og ret til selvbestemmelse.
Formålet med samarbejdet er at styrke unge mænd og kvinder som ledere i de indianske organisationer, sikre dem basale færdigheder inden for menneskerettigheder, uddanne dem i at føre dialog og forhandle med både lokale og nationale myndigheder. Siden projektets start har mere end 2.000 unge maya-indianere deltaget. Samarbejdet med de indianske organisationer har været så vellykket, at det vil danne skole for IBIS’ fremtidige samarbejde med de indianske organisationer.
Kontakt
IBIS Central America
19 Ave. 0-89, Zona 15
Colonia Vista Hermosa II
Ciudad de Guatemala
Guatemala
Phone: (+502) 23 697 776
Fax: (+502) 23 697 775
Email: ibis@ibis.org.gt
Web: www.ibisca.org