Sydlige Afrika    Angola    Namibia    Mozambique    Sudan » Vestafrika    Ghana    Sierra Leone    Liberia

Vestafrika

I Vestafrika arbejder IBIS i Ghana, Sierra Leone og Liberia.

I alle tre lande er uddannelse et vigtigt omdrejningspunkt i IBIS’ arbejde. Det handler om at sikre børn og unge i fattige og forsømte områder adgang til grundskole uddannelse – en grundskole, hvor der er lagt vægt på kvalitet i undervisningen. Et særligt fokus er at sikre, at piger kommer i skole. Skal det lykkes, det vigtigt at inddrage forældre, lokalsamfund og myndigheder. En god skole skabes kun på et fundament af ansvar og involvering af alle, der har noget med skolen at gøre.

IBIS har efter flere år i Ghana et omfattende program der indeholder mere end uddannelse. Et område, der har særlig vægt, handler om indflydelse og rettigheder samt at medvirke til at fattige mennesker på landet og i byerne får mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, så de selv kan spille en aktiv rolle i deres eget og lokalsamfundets udvikling.

Både Sierra Leone og Liberia har været igennem voldsomme borgerkrige, og kan begge betegnes som svage stater, der er i gang med en vanskelig genopbygningsproces. IBIS har i første omgang sat fokus på den del af genopbygningen af landene, der handler om uddannelse. IBIS uddannelsesprogram, Education in Emergency, er specifikt udarbejdet til at kunne fungere i lande, der er ramt af krig og kriser. Programmet blev igangsat i 2005 i Liberia og i 2006 i Sierra Leone.