Frivillig i IBIS IBIS Nordjylland » IBIS Århus IBIS København IBIS Kolding Bliv Medlem MedlemsStrategien Arrangementer Billedgalleriet

IBIS i Århus


Hvis du bliver en del af IBIS i Århus, bliver du samtidig en del af et aktivt miljø, der ønsker at rykke ved uretfærdigheden i verden. 


I IBIS Århus kan du engagere dig på forskellige måder. Hvis du har en god ide til et projekt, er du velkommen til at kontakte kontoret – så hjælper vi dig med at komme videre. Du kan også engagere dig i en af de etablerede projektgrupper: Latinamerikagruppen, Afrikagruppen, Globaliseringsgruppen og Klimagruppen.
Som frivillig er du selv med til at definere, hvad gruppen skal beskæftige sig med - det er med andre ord dét, du brænder for, det skal handle om. IBIS giver dig rammerne.

Latinamerikagruppen arrangerer debatter, foredrag og meget andet. For tiden arbejder gruppen med at arrangere en stor filmfestival til foråret. Derudover har de frvillige en fascinerende billedudstilling, "Regnen fra mine øjne," med fotos af bolivianske kvinder, som de får udstillet rundt omkring i landet.


I Afrikagruppen arbejdes der med problemstillinger i Afrika syd for Sahara. Gruppen arbejder for tiden på at få en homoseksuel aktivist fra Sydafrika til Danmark til en foredragsturné om homoseksuelles rettigheder i Afrika. Gruppen har tidligere bl.a. arrangeret foredrag, debatter og en sjov børnedag i Gellerup i forbindelse med IBIS´ store kampagne Hele Verden i Skole.  


Globaliseringsgruppen arbejder med internationale handelsregler, gældslettelse og udviklingsbistand. Desuden fokuseres der på internationale organisationer som WTO og Verdensbanken og deres indflydelse på udviklingslandene. Globaliseringsgruppen arbejder for tiden på at arragnere en foredragsrække om klima på Århus Universitet op til Klimatopmødet i København i december. Gruppen har tidligere produceret et undervisningsmateriale til gymnasieelever, og de frivillige tager ud på byens gymnasier og holder oplæg om globalisering og fattigdom.


Klimagrupen fokuserer på at skabe opmærksomhed omkring klimaforandringernes konsekvenser for ulandene. Gruppen ønsker at gøre opmærksom på, at vi alle har et ansvar for at handle med omtanke for klimaet. Lige for tiden arbejder gruppen med kampagnen Foot Print Diary, der skal få ulandene på den politiske dagsorden.


Kontakt
I menuen til højre kan du finde meget mere information om de forskellige grupper og deres arbejde.
Hvis du ønsker at blive en del af en af grupperne kan du skrive til frivilligkoordinatorne:

 Lars Bødker Madsen (lbm@ibis.dk) og Anne Lund Petersen (alp@ibis.dk)

Du kan også tage kontakt til gruppens kontaktperson. E-mailadresse og telefonnumre på kontaktpersonerne findes også i menuen til højre.

 

IBIS Århus quick n' dirty - 4 ting, du nok gerne vil vide:


En for alle og alle for én
Selvom du er frivillig i en gruppe, vil du af og til blive spurgt, om du har lyst til at hjælpe til ved events, som de andre grupper står for. Det er en god måde at lære de andre frivillige at kende på og super nemt, fordi du ikke behøver at stå for planlægningen, men bare skal møde op og fx hjælpe med at dele postkort ud eller indsamle underskrifter.

Aktivmøde
Hver måned holder vi et aktivmøde for alle frivillige i Århus. Her møder du frivillige fra andre grupper og kan udveksle erfaringer og få inspiration og ideer til projekter og events. Det er en god måde at styrke dit sociale og faglige netværk. Til fællesmøderne har vi ofte en gæst, fx en ansat fra IBIS’ hovedkontor i København, der oplyser om IBIS’ arbejde i programlandene eller en tidligere IBIS praktikant, der fortæller om sit praktikophold.
Det er en god ide at deltage i aktivmøderne, da det er en unik chance for at få mere indsigt i IBIS’ arbejde i Danmark og ude i programlandene.

Det sociale liv i IBIS Århus
Det sociale liv er også en del af dét at være frivillig i IBIS Århus. Vi holder fælles fredagsbarer sammen med nogle af de andre organisationer, der holder til i U-Huset. I december er der julefrokost, og om sommeren holder vi en grillfest. At være frivillig i IBIS Århus kan give dig en ny ven og styrke dit sociale og faglige netværk. Der er altid plads til en ny frivillig!

Frivilligkoordinatorerne
På kontoret i Århus er der ansat to studerende som frivilligkoordinatorer. De er der for din skyld. Det er dem, du ringer eller skriver til, når du er i tvivl om, hvem der kan hjælpe med at layoute en plakat, hvordan du får tilladelse til at lave en gadehappening, eller hvis du bare har spørgsmål om IBIS Århus’ arbejde generelt.


Du kan kontakte Pia Beltoft eller Anne Lund Petersen på  tlf. 30 25 28 49 .

Eller skrive en mail: 

Lars Bødker Madsen: lbm@ibis.dk
Anne Lund Petersen: alp@ibis.dk

Medlemsgrupperne i IBIS: