Frivillig i IBIS IBIS Nordjylland IBIS Århus IBIS København IBIS Kolding Bliv Medlem MedlemsStrategien » Arrangementer Billedgalleriet

Arrangementer

KBH: CSR-Forum inviterer til paneldebat om CSR og skat

Starttidspunkt: 9. februar 2010 Kl. 16:00

Sted: Københavns Universitet. Lokalenummer vil blive oplyst ved tilmelding


Hvordan passer skattebetalinger ind i virksomhedernes samfundsansvar?
Mange virksomheder har efterhånden en CSR-politik, der dækker områder som miljø, klima, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og anti-korruption. Et andet område, som i stigende grad dukker op på dagsorden for virksomhedernes og investorernes samfundsansvar, er virksomhedernes skattebetalinger – og dermed virksomhedernes økonomiske bidrag til de samfund, de opererer i. Det er et område, flere udenlandske virksomheder adresserer i deres CSR politik, men som kun få danske virksomheder endnu har taget op.

Problemstillingerne i forhold til skat og CSR
De fattige ulande har kun få indtægter fra virksomheders skattebetaling, fordi udenlandske virksomheder ofte tilbydes skattefordele og fordi myndighederne ofte mangler kompetence og kapacitet til at opkræve en fair skat af de værdier, der produceres i ulandene. Samtidig fører nogle selskaber en aggressiv skattepolitik for at minimere skattebetalingen ved at føre overskuddet ud af ulandene. Dette efterlader udviklingslandene med færre muligheder for selv at kunne finansiere en bæredygtig social- og økonomisk udvikling.

Globalt bliver spørgsmålet om sammenhængen mellem virksomheders CSR-politik og skattepolitik diskuteret. Kan en virksomhed hævde at være socialt ansvarlig uden at forholde sig til sine skattebetalinger som en del af denne agenda? Finanskrisen og G20 processen har sat yderligere fokus på skattely og den omfattende legale og illegale kapitalflugt fra udviklingslandene, hvor virksomheder flytter overskud og skattebetaling ud af ulandene.

I en dansk kontekst er debatten om skat, CSR blevet skudt i gang af en kommentar fra ATP om, at de som investor mener, at skattebetalinger er en del af virksomhedernes samfundsansvar – og en efterfølgende artikel i Berlingske Tidende, der tydeliggjorde, at danske virksomheder endnu ikke er så langt på dette område.

CSR Forum er derfor glade for at kunne invitere til denne paneldebat om sammenhængen mellem CSR og skat.

Panel:

Moderator: Thomas Ravn-Pedersen, Redaktør for dokumentartimen ved Danmarks Radio

Tid: Tirsdag den 9. februar, kl. 16-18.

Sted: Københavns Universitet. Lokalenummer vil blive oplyst ved tilmelding.

Tilmelding: Kan ske ved at sende navn til Angelica Berg: ab@csrforum.dk. Deadline for tilmelding er 5. februar. Deltagelse er gratis og medlemskab i CSR Forum er ikke et krav. Hvis du har spørgsmål om arrangementet, er du velkommen til at kontakte Sarah Kristine Johansen: skj@ibis.dk


***************


CSR FORUM er en forening af personer, der arbejder professionelt med Corporate Social Responsibility (CSR). CSR handler om virksomheders frivillige sociale, miljømæssige og etiske aktiviteter og kaldes på dansk ofte samfundsansvar.

CSR Forum tilbyder dig, som arbejder professionelt med CSR:

Læs mere på www.csrforum.dk