Arrangementer
LæseKaravanen i Angola
Starttidspunkt: 16. februar 2010 Kl. 13:25
Sted: Luanda, Kibala, Sumbe - ANGOLA
IBIS præsenterer stolt: LæseKaravanen.
LæseKaravanen rejser til Angola for at opsnuse og indsamle en sæk gode historier, sjove lege, angolanske sange, flotte billeder og måske en dans eller to, som skal omsættes til kreativt og legende undervisningsmateriale til de danske folkeskoler.
LæseKaravanen består af 8 frivillige og 2 projektledere, som sammen skal en tur til Angola for at besøge IBIS-skoleprojekter, almindelige skoler, tale med forældrebestyrelser, skoleelever, engagerede lærere og ikke mindst børnene fra LæseRaketten 2010.
Alle oplevelserne skal transformeres om til spændende og levende oplæg, som skal give de danske skoleelever en fornemmelse af, hvordan det er at være barn og ung i Angola.
Når LæseKaravanen er tilbage i Danmark venter en omfattende turné med skolebesøg rundt i hele landet.
Du kan følge med i LæseKaravanens oplevelser her på www.ibis.dk.