Fast actions block

IBIS udspringer af en verdensomspændende, universitets-baseret organisation, World University Service, WUS, der blev grundlagt i begyndelsen af 1920'erne.

I starten arbejdede WUS med sociale aktiviteter for studenter i Europa. I 1960'erne blev aktiviteterne udvidet til at støtte udviklingsprojekter, først og fremmest formidlede WUS stipendier til studerende fra udviklingslande.

3. november 1966 dannede studenter og lektorer ved Københavns Universitet WUS i Danmark som en sideaktivitet under Danske Studerendes Fællesråd, DSF.  Da den politisk bevidste studenterbevægelse for alvor voksede frem, opstod ønsket om, at WUS skulle engagere sig stærkere i det internationale politiske arbejde. I første omgang blev det i form af støtte til befrielsesbevægelserne i det sydlige Afrika og deres kamp mod apartheidstyret og den portugisiske kolonimagt.

Støtten til det sydlige Afrika skete med midler indsamlet af WUS og Operation Dagsværk. Også den danske stat støttede WUS' arbejde. I første omgang gik støtten til Angola. Her var fokus på uddannelse og transport af nødhjælp til flygtningelejre. Siden udvidede WUS sine aktiviteter til Sydafrika, Namibia og Mozambique.

WUS bliver til IBIS

Samtidig med at samarbejdet med befrielsesbevægelserne udviklede sig, fjernede dansk WUS sig mere og mere fra det internationale WUS. I 1970 etablerede dansk WUS sig som en selvstændig organisation, men stadig med stærke bånd til internationale WUS. Det første skridt til løsrivelse var taget. Den endelige løsrivelse blev taget i 1991, hvor organisationen samtidig skiftede navn til det nuværende IBIS.

I 1980'erne begyndte IBIS – eller WUS, som det stadig hed – desuden at arbejde i Mellemamerika. Det sker efter, at befolkningerne i de mellemamerikanske lande gjorde oprør mod årtiers diktatoriske regimer. IBIS ønskede at bidrage til den proces, og indledte derfor samarbejde med de nye regeringer og folkelige organisationer i Nicaragua, Guatemala, El Salvador og Honduras. Omdrejningspunktet var især lokaludviklingsprojekter og støtte til udvikling af civilsamfundets organisationer.

På det tidspunkt var demokratiseringen endnu ikke brudt igennem i Sydamerika, men det ulmede i befolkningen, og i 1980 startede IBIS et projekt i Chile og i 1985 i Bolivia. I 1990'erne begynder IBIS også at arbejde sammen med oprindelige folk i Ecuador og Peru med det mål at styrke deres mulighed for at hævde deres demokratiske rettigheder.

IBIS i dag

Op gennem 1990'erne og frem til i dag har IBIS gennemgået store forandringer. I dag er der således meget få projekter med ”mursten og mørtel”. I stedet arbejder IBIS primært med uddannelse, organisationsudvikling, lokal organisering og støtte til at give de fattigste politisk indflydelse – ting man sjældent kan se med det blotte øje. Ikke desto mindre er det helt centrale områder, når et samfund skal sætte en udvikling i gang.

Med udgangspunkt i mere end 40 års erfaring har IBIS i dag en viden og et netværk, der giver et solidt fundament for arbejdet med udvikling.