Forside / Pressemeddelelser / Magnus Skovrind Pedersen er blevet valgt som ny forperson i Oxfam Danmark
Pressemeddelelse

Magnus Skovrind Pedersen er blevet valgt som ny forperson i Oxfam Danmark

18.12.2023

magnusskovrind_transparent.png

Oxfam Danmark har fået ny forperson, der sammen med resten af bestyrelsen skal stå i spidsen for Oxfam Danmarks arbejde for en mere lige og retfærdig fremtid, skabe en stærkere position og endnu mere folkelig opbakning til organisationens arbejde.

Det er en stor ære at få lov til at stå i spidsen for en organisation, der herhjemme og internationalt sætter fokus på og kommer med løsninger på nogle af tidens helt store udfordringer med stigende ulighed og klimakrise
Magnus Skovrind Pedersen
Ny forperson i Oxfam Danmark

Den nyvalgte bestyrelse og forperson får til opgave at støtte op om implementeringen af en ny strategi med stærkt fokus på at engagere endnu flere danskere i kampen mod ulighed og uretfærdighed.

”Oxfam har over de seneste par år udviklet sig til at blive en af de store og professionelle aktører, der hvert år laver udviklingsarbejde for flere hundrede millioner kroner i det globale syd. Det skyldes ikke mindst en meget dygtig og dedikeret medarbejderstab, men også et klart fokus på at give folk magt til at løfte deres egen situation for en retfærdig verden, som vinder indpas på både de bonede gulve og i befolkningen,” siger Magnus Skovrind Pedersen.

20231125_190233_edit.jpg

Magnus Skovrind Pedersen har de seneste fem år været direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv, hvor han bla. havde ansvar for presse, medlemskommunikation, interessevaretagelse, organisationsudvikling og bestyrelseshåndtering.

Derudover er han næstformand i Tryghedsgruppen og Foreningen Studieskolen og har gennem flere år besiddet en lang række bestyrelsesposter. Magnus Skovrind Pedersen er cand.scient.soc. fra Københavns Universitet og har taget en uddannelse i strategisk ledelsen på CBS’ bestyrelsesuddannelse.